Historien bag KCK

Det var en uoverensstemmelse mellem DBC og de professionelle ryttere på Ordrupbanen i efteråret 1917, som førte til dannelsen af en ny cykelklub. Klubben gik under navnet Kjøbenhavns Cykle Klub, og den stiftende generalforsamling blev afholdt den 22. maj 1918.

Lige fra starten var det en klub med initiativ. Man ville lave en cykelbane ved Damhuskroen, men planen måtte opgives, da det økonomiske grundlag ikke kunne skaffes.  
Derfor var det til stor glæde, da KCK’s første store åbne landevejsløb Esbjergløbet blev en realitet. Løbet startede i København, hvorfra man cyklede til Esbjerg og derefter retur til København. Løbet blev afviklet for første gang i 1922 og blev kørt sidste gang i 1927.
Esbjergløbet blev i 1929 erstattet med todagesløbet Midsommerløbet med KCK som arrangør og dagbladet Politikensom sponsor. Løbet havde start og opløb ved Husum Møllekro og strakte sig over 445 km for A-klassens vedkommende. B-klassen kørte ”kun” 380 km, medens C-klassen kørte 200 km enkeltstart med 1 minuts mellemrum. 
Rytteren, som i hver af kategorierne fik den bedst sammenlagt tid på de to dage, vandt løbet.

I de første 10 år holdt KCK sine klubaftener på Damhuskroen, hvorefter Husum Møllekro (på hjørnet af Frederikssundsvej og Mørkhøjvej) lagde lokaler til klubaftenerne. 
Men i 1938 fik KCK sine egne lokaler i en bagbygning på Jagtvej på Nørrebro. Her havde klubben mange dejlige år, indtil den i 1973, via et kort ophold i Herlevhallen, flyttede til klubhuset på Skinderskovvej 52 i Herlev. Her fik klubben et fast holdepunkt i mange år, men 2019 var det slut. Huset viste sig at være inficeret med svamp og asbest, og Herlev Kommune måtte opgive at redde huset, som blev nedrevet. Klubben fik, i en overgangsperiode, stillet et kælderlokale på Dildhaven til rådighed. Nu er klubben flyttet til lokaler på Tornerosevej 58 i Herlev. 

Der har altid været et stærkt sammenhold i KCK. Det skyldes i høj grad de mange arrangementer, der lå uden for løbssæsonen. Før i tiden var sæsonen ikke så lang, som den er i dag.
Men når sæsonen var forbi, kom der gang i klubturene. I mange år samledes man søndag morgen på Sct. Hans Torv kl. 9, og så gik det afsted til Nordsjælland, hvor den medbragte mad blev indtaget på en kro, og der blev afholdt forskellige konkurrencer. Alle, unge som gamle, deltog i turen.
Én af de største ture var Nordsjællandsturen. Dette var den blandt andet, fordi en ledsagerbus transporterede koner, kærester og gamle, som ikke kunne klare distancen, til Nordsjælland, og de kunne på den måde være med i fællesskabet.
I Det danske Schweiz ved Ørholm blev frokosten indtaget på kroen, og konkurrencen var en barsk gang cykelcross længe før det dukkede op som sportsgren herhjemme.
En anden af de solide traditioner var Kullenturen. Her gik starten også fra Sct. Hans Torv, og videre op ad Strandvejen via Helsingør-Helsingborg til Sverige, op til Kullen, hvor maden blev fortæret, og den skønne natur nydt. En masse konkurrencer fuldendte turen, inden næserne blev vendt hjemad mod København.
I disse arrangementer, hvor der ofte var flere end 100 deltagere, holdt man sammen som gruppe og henlagde de individuelle ambitioner til de indlagte konkurrencer.
Efterhånden som løbssæsonen blev længere og længere, blev der mindre og mindre tid til disse arrangementer. Men inden mørket og kulden rigtig brød igennem, blev disse ture afløst af Skovturskonkurrencen i Hareskov og omegn, som starter søndag efter rytterfesten sidst i oktober og slutter med det store ”Julegrandprix” 2. juledag.