Ny rytter

Klasseopdeling for ungdomsryttere:

For Pige- og drenge klasserne har man en inddeling, der svarer til ens alder. Klasserne er inddelt således:

Yngste drenge eller piger (YD/YP)      9-10 år
Mellemste piger (MP)    11-12 år
Mellemste drenge (MD)   11-12 år
Ældste Piger (ÆP)      13-15 år
Ældste drenge (ÆD)   13-14 år
Ungdom drenge (UNG)   15-16 år

Du skal gå ud fra, hvor mange år du fylder i den nye sæson (kalenderår), dvs., at hvis du f.eks. fylder 12 år, skal du køre i mellemste (pige) eller mellemste 1 (dreng) uanset om du har fødselsdag i januar eller december.

I yngste må der højst være 25 ryttere til start, mellemste 35, ældste 45 og i ungdom 75. Er der flere ryttere, deles feltet i to. I enkelte tilfælde begrænses tilmelding til ovennævnte grænser.

Når du kører cykelløb, vil du få point, hvis du kommer i præmierække. Når du har et bestemt antal point, skal du rykke en klasse op. Du kan se i den blå bog, hvor mange point, der skal til for at rykke op. Men, hvis du nu er yngste årgang i en klasse f.eks. hvis du bliver 11 år, så skal du nødvendigvis ikke rykke op ved et bestemt antal point, men distriktsudvalget kan tage beslutning om dette. Det afhænger af, hvor godt du kører!

Løbsformer – landevej

Der er fastsat visse maximumslængder for løbsformerne i alle klasser. I dette tilfælde skelnes mellem løb afviklet med samlet start og andre løb. Maximum længderne er:

  Samlet start Enkeltstart
YD/YP 15 km 10 km
MF 25 km 10 km
ÆP 45 km 15 km
ÆD 45 km 15 km
UNG 80 km 15 km

Enkeltstart

Dette er den mest normale løbsform, hvor rytterne bliver sendt fra start enkeltvis med ½ til 1 minuts mellemrum og så skal kæmpe alene på ruten mod stopuret.

I visse tilfælde sendes 3 ryttere af sted samtidig – dog kæmper de hver for sin egen tid, men med mulighed for at kunne hjælpes ad på turen.

I løb, hvor rytterne sendes alene af sted med 1 minuts mellemrum, er der som regel ”25 meters reglen”. Dette vil sige, at hvis du indhentes af en bagfrakommende rytter, skal du ufortøvet lade dig falde 25 meter tilbage efter den overhalende rytter og må ikke gå på hjul af samme eller køre med. Du må dog godt overhale igen, hvis du kan, men først efter at du har været 25 meter efter. Det kan lyde svært og besværligt, men det lærer du hurtigt.

Partidskørsel

Afvikles som enkeltstart, men her bliver rytterne sendt af sted parvis og skal hjælpe hinanden til bedste tid. Det er 2. rytters tid på målstregen, der tæller for hele parret.

Partidskørsler kan enten være baseret på klubpar, fri tilmelding på tværs af klubskel eller lodtrækning. Rytterne der ikke stiller med nogen makker, får altid tildelt en makker ved lodtrækning eller kører som 3. rytter i sidst startende par.

Holdløb

Holdløb afvikles normalt som 3-mands hold, hvor rytterne skal hjælpes ad, som i partidskørsel, og hvor 2. rytters tid på målstregen er den afgørende. Regler i øvrigt gældende, som i partidskørsel. Holdløb kan også være med 4-mands hold og så er det 3. rytters tid der gælder.

Samlet start (Linieløb)

Rundstrækningsløb på afspærret rute. Rytterne sendes samlet af sted med opløb efter et forud givet antal omgange. (evt. en given tid plus 1 omgang)

Varianter

Rundstrækningsløb på større u afspærrede ruter, hvor indtil 5 ryttere sendes af sted samtidig med præmiering til f. eks. Nr. 1 og 2.

Etapeløb

Etapeløb køres typisk over flere dage, hvor det er den samlede køretid som tæller. Der vil være præmier efter hvert løb til et fast antal ryttere samt præmier efter hele etapen.

Som enkeltetaper i stævner, etapeløb etc. kan forekomme løbsformer som:

200 meter sprint

1000 meter på tid

Bjergprøver

Holdtidskørsel

Normalt vil et etapeløb bestå af 1 eller flere linieløb samt 1 eller flere enkeltstarter. I nogle etapeløb vil der være flere løb pr. dag.

 Gearstørrelser

Det er en betingelse for cyklens indretning, at rytterne i pige- og drengeklasserne kører med et bestemt højeste gear. Hermed menes, at der i alle klasser findes et maksimum gearstørrelse.

Herved sikres det, at rytterne ikke kører i forskellige gearstørrelser, og at den enkelte således ikke kan få et forspring ved at køre med et større gear end andre.
     Der er endvidere den ”tese” indenfor cykelsporten i Danmark, at man hellere vil se, at rytterne kører hurtigere rundt med benene frem for at køre et tungere gear, som efter sigende skulle være ekstra belastende at køre med.
     Hvad angår gearstørrelse til den klasse, som du tilhører, er det en god idé at kontakte en i klubben og få hjælp til, hvordan dit gear skal se ud. I de fleste tilfælde skal en gearkrans bygges op fra bunden, da de fleste producenter ikke laver færdige gear til pige- drengeklasserne. I den blå bog findes en geartabel, som du kan bruge til at beregne, hvilket gear du skal køre med. Umiddelbart kan beregningsmetoden godt se underlig og besværlig ud, men det lærer du hurtigt at finde ud af. Du er også velkommen til at komme op i klubben, og så skal vi vise dig det. Du skal regne med at udskifte det højeste gear ca. hvert andet år eller når du skifter til en anden klasse. Det er dog ikke noget problem, da du hurtigt vil opleve, at al træningen og løbene vil slide på din krans og den derfor skal skiftes alligevel.
     Du skal regne med, at en cykelløbscykel bliver brugt væsentligt mere og kraftigere end en almindelig cykel. Dette er også grunden til at ”rigtige” racercykler koster lidt mere end en almindelig cykel. Du får kørt mange hundrede kilometer i løbet af en sæson.

Gearing er forskellig fra klasse til klasse:

Yngste:            max gear 72 = 48 x 18 = 5,69 m pr pedalomdrejning

Mellemste:      max gear 76,2 = 48 x 17 = 6.03 m pr pedalomdrejning

Ældste:            max gear 81 = 48 x 16 = 6,40 m pr pedalomdrejning

Ungdom:         max gear 84,4 = 53 x 16 = 7,01 m pr pedalomdrejning

48 x 18 betyder 48 tænder på det største tandhjul foran og 18 tænder på det mindste tandhjul bagved. Du skal dog lige vide, at også størrelsen på dine hjul tæller med, så alt i alt skal du nok lige tale med din træner eller en anden i klubben for at sikre dig helt nøjagtigt, hvad du skal køre med.

Alt om gearing står omtalt i den blå bog

Hvis du skal ud og købe en cykel, skal du også lige sikre dig, at forhandleren kan levere den krans (gearing), som du skal køre med. Det er ikke ret mange producenter af geargrej, som laver gearing til drenge- pige ryttere, så som regel skal man have forhandleren til at bygge en. Det gør de som regel også, og for det meste uden beregning.

Uanset hvad gør du klogt i at kontakte din træner eller en anden i klubben, som så vil være behjælpelig med at finde din korrekte gearstørrelse.

 Påklædning

I starten er påklædningen ofte den største udskrivning, da man ikke i forvejen har noget, der kan bruges.

Af klubben får rytteren, sammen med sin første licens, udleveret en kortærmet løbstricot samt en langærmet træningstricot i klubbens godkendte farver og udformning – rød og hvid, som dannebrog. Tøjet er dog ikke gratis, men klubben giver et tilskud og pris for tøjet kan du se på løsbladet. Det er ofte muligt at købe tøj til træning, som er en gammel version. De fleste klubber kører med den samme tricot i 2-3 år og derefter vil der komme en eller flere sponsorer til eller nogle vil falde fra. Når det sker skiftes løbstricot ud.

Desuden må man anskaffe sig cykelsko, korte bukser, cykelsokker, vindvest, styrthjelm (obligatorisk ved både træning og løb) samt eventuelt kørehandsker. Hermed er man klar til start, men de fleste vil nok foretrække at købe sig nogle lange sorte trænings- og overtræksbukser samt ekstra træningsovertøj bl.a. et cykleregnslag.

Med til påklædningen hører på en måde også noget til at indsmøre arme og ben med under løb. Selvom det er varmt, vil vindmodstanden ofte føles kold, så lidt varmecreme eller varmeolie samt noget sprit til at affedte sig med efter løbet vil nok være at foretrække for de fleste. Alt det lærer du efterhånden – også at få det af igen.

Du må ikke stille op i nogen former for løb i andet cykeltøj end klubbens. Dette gælder for alle klubber. Så hvis du af mormor og morfar – i en god mening – har fået et Post Danmark sæt eller US Postal, så må du altså ikke køre løb i dette. Faktisk må man heller ikke træne i det. Ingen kan dog forbyde dig at køre i det til dagligt, men til løb og præmieoverrækkelse skal du bære klubbens tricot. Specielt ved præmieoverrækkelse er det et krav, at du som minimum har klubbens trøje på.

Et er at vise klubben udadtil, men det er ligeså meget for at ”pleje” sponsorer og andre.

I mange tilfælde er det sponsorerne, som holder en klub gående rent økonomisk, og disse er derfor meget vigtige.

Træning

Hvor meget man skal træne er helt op til den enkelte udøver. Får man smag for det og vil have bedre placeringer i løbene, kommer lysten til træning helt af sig selv.

Generelt

Cykelløb i pige- og drengeklasserne skal være en leg og ikke en belastning. Målet for de yngste klasser skal være en fornuftig anvendelse af fritiden blandt gode kammerater.

Men enhver leg har naturligvis et gran af alvor i sig, selv for de ganske unge og som al anden sport, er cyklesport en konkurrencesport med de elementer i sig, som nu er nødvendige for at gøre det til en spændende konkurrence.

Uanset hvad må man forsøge at indrette sin træning i de unge år, så tilpas afslappet, at det bliver noget man med glæde ser frem til og ikke noget man føler, som en belastning, der kommer udefra. Det må endelig ikke blive forældrenes ambitioner, der driver værket, men rytternes umiddelbare lyst og iver.

En fast hovedregel for de unges træningsindsats:

Hellere lidt og ofte – end meget og sjældent. Hellere 10 km hver anden dag end kun 50 km om ugen.

Rytterne finder relativt hurtigt ud af, at den daglige træningsindsats, næsten uanset, hvor lille den er, er langt bedre end lejlighedsvise kæmpeindsatser.

Det gælder om, så regelmæssigt som muligt, at passe sin træning på det plan du har fundet frem til, at lysten kan bære. Hvis du som rytter flere gange i træk, har fået én af de første placeringer lige udenfor præmierækken i landevejsløbene, får du automatisk lyst til at sætte træningen i vejret – Det må aldrig være nødvendigt at presse på udefra.

Sommer

KCK-Herlev kører i sæsonen sin pige- og drengetræning som fællestræning fra Q8 tankstationen på frederikssundsvej (også kaldt Staalen) hver tirsdag og torsdag aften. Starttiderne er altid klokken 16:45. KCK-Herlev har i mange tilfælde fællestræning med DCR-Ballerup eller andre klubber.

Alle starter i samlet flok, men undervejs på ruten skilles de mindste fra de største, som kører en længere tur.

Udover den egentlige træning i klubbens regi, deltager mange af drengene i en selvbestaltet sprintertræning før de mødes, og enkelte andre tager med gode, fundne kammerater fra andre klubber med til deres træning og vise versa.

Vinter

Efter sæsonen laves der styrketræning og evt. svømning. Om søndagen køres der i skoven på mountainbike med en indlagt klubkonkurrence, og der afvikles gerne i vinterens løb et par specialarrangementer, såsom cykelorienteringsløb og julegrandprix som en slags stjerneløb og meget andet sjovt.
     Vintercyklen er en mountainbike med skærme, lys osv. eller blot din almindelige skovcykel

Kontaktpersoner for ungdomsryttere:

Trænere for børn og unge er:
Kim Gude - tlf. 21604280 kim.gude@kck-herlev.dk
Jørn Jensen - tlf. 44915485 jorn.jensen@kck-herlev.dk

Træner for ungdom er:
Rene Lynge - tlf. 21774902 rene.lynge@kck-herlev.dk
Bruce King - tlf. 23988091 bruce.king@kck-herlev.dk

Når nye ryttere i KCK-Herlev har været med ude at køre et par gange og har lært noget køreteknik, vurderer vi efter alder og kunnen, hvilket hold de skal køre med. Børn i alderen 9 til 14 år træner med Kim og Jørn. De 14 – 16 årige træner med Rene og Bruce.

Share
 

Værktøjskassen

 

Internationalt

 

Cykling

 

Cykelmotion

KCK-Herlev

 

KØBENHAVNS CYKLEKLUB HERLEV stiftet d. 22. Maj 1918
Skinderskovvej 52, 2730 Herlev
Klubaften: mandag 19:00 til 21:00
Den Danske Bank: 3186-4385550790

FAIR CYKLING

KCK Herlev bakker op om en
dopingfri cykelsport